fredag den 8. marts 2013

Øjeblikkelig ansvarlighed

Antallet af anker er steget i Kommunen - det er ikke godt. Vi skal udvise øjebliklig ansvarlighed og bringe tallet ned, ikke kun fordi Anders' bonus er i fare, men fordi der er politisk opmærksomhed på området. Kommunen har haft et eksternt revisionsfirma til at gennemgå alle sager om sociale ydelser fra januar måned.

Rapporten, som har kostet 4,5 millioner at udarbejde er på ikke mindre end 128 sider. Anders siger at det er billigt for den type hastesager. Jeg kunne godt have skrevet rapporten for 1 million - men det afviser Anders: jeg er ikke uddannet til den slags arbejde. De eksterne konsulenter kan både analysere Kommunens  sagsbehandling og komme med anvisninger til hvordan vi normaliserer udgifterne på området uden, at komme ud i nogle skadelige uhensigtsmæssige administrative organisationsændringer på rådhuset. Anders mener selv at uden en dygtig ledelse ville vi fare forvirret rundt. Det synes jeg nu ikke vi gør.

Rapporten viser at inden for vores område er antallet af anker (kværulerende borgere) steget med næsten 40 % i forhold til januar sidste år. Udgifterne er i samme periode steget med 345.000 kr. 

I forhold til kommuner vil ellers ville kunne sammenligne os med, burde vi have opnået en besparelse på området. Det er alarmerende at i stedet sætter penge til.

Analysen viser at det primært er Anders' nyansatte sagsbehandleres sager, der ankes. Det er også her at udgifterne stiger. Alle Kommunens sagsbehandlerne er rangordnet efter det nye sagsbehandlerindeks (Sagsbehandler Produktivitets- og  LønsomhedsIndeks Danmark SPLID). 

SPLID er udregnet for hver enkelt sagsbehandler på baggrund af antallet af sager, omkostninger (for Kommunen) i både tid og kroner per sag, antallet af afgørelser, sagsbehandlingstid, sagsbehandlerens løn inkl. sociale omkostninger samt antallet af anker og retsager vægtet med udfaldet af disse.

Jeg lå øverst. Ikke blot i kommunen men som konsulenten bemærkede: jeg ligger øverst i alle de indeks de nogensinde havde udregnet. De havde regnet mit indeks ud flere gange. Den er god nok.Jeg udøver tydeligvis den bedste sagsbehandling i Danmark.

Anders mener ikke at SPLID kan bruges som udgangspunkt for lønforhandlinger - der er alene tale om et kvalitetsmålingsværktøj til brug for ledelsen. Jeg tror Anders har været inde på revisionsfirmats hjemmeside og beregne sit eget indeks. Det forklarer at han er sur.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar