søndag den 2. december 2012

Afslaget


Kuverterne er forseglede og skal bare deles ud. Jeg har fordelt nissevenner til alle i afdelingen. Det vil sige: ingen fik tildelt Anders - til gengæld skal han være nisseven for Bolette i omstillingen. Bolette er ikke lige så sympatisk som jeg. Det er nu en gang hendes job af være afvisende og det er hun god til. Og Bolette hader julen. Jeg vil rigtig gerne se Anders ansigt når han åbner kuverten.

Det er gået helt efter bogen:
  • han bliver præsenteret for en beslutning uden at få en begrundelse
  • der er ikke referencer til §§
  • han kan ikke se hvem der har givet ham afslaget for brevet er underskrevet det tværfaglige nissevisitationsudvalg
  • der er ikke vedlagt klagevejledning

Selv har jeg været mere end almindelig heldig med min nisseven - jeg har sågar nogle små gaver klar til min nisseven.


Over middag skal jeg marinere nogle sild. Jeg har fundet en super opskrift i Hjemmet.Silden bliver bedre når man holder lidt igen med citronerne eller endda erstatter dem helt med gin.


Opskriften på marinerede sild

Ingen kommentarer:

Send en kommentar