Borgerværn

Jeg har lagt en pakke mere til Anders. Det mest modbydelige økologiske stykke RAW chokolade, de har nede i Helsebiksen. Damen der har butikken sagde at hun selv var meget glad for det - men også at det er drøjt i brug. Ingen af de kunder, som har købt denne type chokolade, har købt mere end én plade. Jeg købte fire.

Monas minister takker på sin facebook igen de frivillige for deres store arbejde. Ministeren burde måske være lidt mere opmærksom på hvad hun siger hvor. Hvis ikke det var for mig, og alle de andre professionelle,  ville de frivillige jo ikke have lige så meget frivilligt socialt arbejde at give sig til. Ministeren har det også med at udtale på kryds og på tværs, at vi i Danmark har et veludbygget ankesystem og at borgere der ikke kan lide lugten på borgen, kan anke. Hvem er det lige der sidder og forvalter? spørger jeg. Antallet af anker er steget med 33 % - og det er ikke fordi jeg arbejder hurtigt. Lønnen er jo ikke steget med 33 %!. Det nytter ikke noget, at ministre udelukkende lader sine handlinger diktere af de tre mest forvaltningsfjendske faktorer:

1. borgmestre og andre kommunalpolitikere
2. egne holdninger
3. borgere og deres meninger

Det er Mona helt med på. Hun bliver nødt til at bakke op om det professionelle niveau. Statsligt såvel som kommunalt. Ministeren er trods alt ikke SuperMinister. Det næste bliver vel at vi skal have lovgivning, der baseres på fornemmelser. Mona tager sagen op med sine kollegaer. De finder en sag til ministeren, som hun kan være politisk på. En sag som ikke berører for mange mennesker.


Opfordre borgerne til at anke. Jeg opfordrer jo ikke borgerne til at klage over ministeren. Eller Borgmesteren for den sags skyld. Jeg kan vel ses som et borgerværn.