onsdag den 19. december 2012

KurSusse

Tre bittesmå nissegaver havde nissen kærligt 'gemt' i min taske. Det var Susse, en af de mentalblonde sagsbehandlere Anders har indført, som havde brugt ordet "besparelse" i en afgørelse. Det er ikke i orden. Anders er mødt i dag - og han har erkendt sit ansvar. Ikke at han ikke har instrueret sagsbehandlerne. Han har bare ikke været dygtig nok. Så blev det pludselig min opgave at instruere dem. Jeg skal "normalisere" deres sagsbehandling. Han havde endda den frækhed at tilbyde mig en plade chokolade som tak for min beredvillige træden til. Jeg takkede nej - fordi jeg var på kur. Som om.

Susse derimod hverken min viljestyrke eller figur. Tværtimod. Der er ikke den kur, hun ikke læser om i diverse blade og magasiner - mens hun sidder i Kantinen og drikker frokost. Ikke at det er forkert at drikke frokost. Men når frokosten er lige dele cola og varm chokolade med flødeskum har man et problem. Susse mener ,at de gode ved en smoothie ikke nødvendigvis er indholdet mere det forhold at den er flydende. Susse er alligevel meget vellidt. Når fyrene spørger hende "er du på Kur-Susse?", fniser hun og smiler de. Det virker som om de kan lide hende. KurSusse er den i afdelingen der får flest nissegaver både målt i antal og kalorier.
Jeg brugte to timer på sagsbehandlerne. De ved nu, at der ikke må gives afslag med ordene "besparelser", "serviceforringelse" og "generelt". Om de ved det i morgen - ved jeg ikke. Jeg tvivler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar