Jeg er mødt tidligt på arbejdet i dag, for jeg har lavet en lille adventsgave til Anders. Nu står den på hans skrivebord. Der er skruet helt op for varmen i hans kontor.
Opskriften er simpel: du tager hvad du har af chokoladerester, lidt kakao og eventuelt en rest palmin fra klejnekogningen, det hele smeltes og røres sammen. Du behøver ikke at temperere chokoladen - det er ligesom at lave kiksekage - uden kiks.
Faktisk kan jeg godt lide, at den har en lidt fedtet konsistens. Hver gang Anders flytter sin gave påføres hans fingre et lille minde om julen. Især den jul hvor han partout skulle indføre nissevenner. På sin arbejdsplads.
Hæld 2/3 af blandingen op i glas eller andre beholdere. Sæt glassene i køleskabet. Når blandingen er hærdet så meget op, at den kan bære et lys: lunes den sidste 1/3 chokoladeblanding og der sættets et lys i hvert glas. Glassene afkøles. Normalt ville jeg bare stoppe her men til Anders har jeg gjort mig den ulejlighed at tabe lysestagerne ud af glassene.Lun glassene under den varme hane og tag lysestagerne ud.
Mens jeg pakkede hans adventsgave ud, kunne jeg mærke hvordan hans kontor fyldtes med duften af chokolade (og en snert af brændte klejner). Jeg ved ikke om jeg på første hånd kommer til at opleve hvordan chokoladen smeltes når lyset brænder ned. Men alene tanken om chokolade der driver ned over Anders' skrivebord fylder min sjæl med en indre juleglød.
Afslagene skriver jo ikke sig selv. Der er kommet en mail fra Statsforvaltningen: Vi har tilsyneladende givet et afslag med begrundelsen besparelser. Den går selvfølgelig ikke. Jeg skriver til statsforvaltningen at det ikke sker igen og at de bare må hjemvise afgørelsen, så skal jeg personligt sikre mig at sagen afsluttes korrekt.
Det er garanteret en af de nye, unge sagsbehandlere Anders har ansat. Deres udeseende og alder vejede tungere end deres faglighed, da de blev ansat. Anders forklarede at der er rigtig god fornuft i at ansætte dem som sagsbehandlere: de er billigere (?!), de involverer sig ikke personligt og lader ikke empati forstyrre sagsbehandlingen, selv når de har med børn at gøre. Som Susse sagde mens hun dansede med Anders ved sommerfesten:: "Børn er noget man får ved et uheld". Jeg tror at det er noget hun har hørt sin mor sige. Mange gange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar