fredag den 21. december 2012

Rensdyr Rensdyr Rensdyr

Anders er forvirret. Det er han tit. Han er ansvarlig for julefrokosten.Han har rensdyrhorn på med bjælder. Han nægtede at tage den nissehue på, som Bolette havde udvalgt og lagt til ham. Anders er ikke nisseglad.
Jeg viste Anders, at hans fine nye hovedbeklædning matcher dagens lille glade gave fra min nisseven. Så gik Anders.

Jeg tror ikke Anders kan lide rensdyr. 


Jeg har sat et lille enebærtræ på mit skrivebord og sidder nu og binder bånd i tomme nissegaver og hænger dem på grenene. Kommunaldirektøren var forbi og 'hjalp' med at tømme et par nissegaver. Anders var inde på mit kontor i et lille øjeblik for at spørge hvad vi lavede. Jeg kunne se på hans øjne, at han gerne ville have at vi spurgte til julefrokosten. Det gjorde vi ikke. Kommunaldirektøren svarede, at vi havde set Shane pynte op til jul i TV og, at vi nu sad og øvede os på kommunens genbrugsjulepynt til næste år. Jeg spurgte Anders om han havde mærket noget til sin nisseven. Så gik Anders. Igen.
Jeg skyndte mig over i kiosken. Jeg købte fin lille guldindpakket chokolade til Anders. Den ligger nu på hans skrivebord og stråler.

Jeg kan mærke at det bliver en god julefrokost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar