Karinmodellen

Var en lille smule træt i morges. Jeg kunne næsten ikke få min nissegave ned. Jeg blev kaldt ind til Anders i morges. Anders er træt af, at mange sager bliver færdigbehandlet og  havner i nævnet. Anders' bonus er i fare. Anders mener at det vil være bedre for borgerne at vi holder lidt igen med afgørelserne. Gerne til ind i det nye år: Så borgerne ikke skal gå og være kommunetrætte julen over. Det passer mig fint - det er jo i dag jeg skal afholde kursus.
Anders undrede sig over at kommunaldirektøren i en mail havde bedt Anders om at flytte nogle navngivne klienter fra min borgerportefølje. Jeg trøstede Anders med at han jo har sin nisseven og det er snart jul.. Anders havde ellers ikke mærket noget til sin nisseven i stykke tid - end ikke en skummus havde han fået.Skummus er om muligt værre end chokolade sagde han, mens han kiggede på mig. Den hopper jeg ikke på - jeg har set Anders smugspise skummus, når han er stresset. Han kan få en chokolade.Måske. Økologisk, grå og meget mørk. Jeg sagde at jeg havde set flere medarbejdere smile til ham, når han ikke så det. Måske har han flere nissevenner, som bare venter på ro til at kunne overraske ham. Jeg roste ham for hans overblik.

Jeg skal i dag holde et oplæg om sagsprioritering for de af vores sagsbehandlere, der ikke er uddannet socialrådgiver. Alt for mange af vores sagsbehandlere reflekterer ikke over problemstillingerne i sagerne, før de giver afslag. Det betyder at vores sager hurtigere havner i nævnet, bliver hjemsendt, remonstreret, genafslået og anket. Lige pludselig har nævnet afgjort at en borger skal have ydelser. Det er penge lige op af lommen som direktionen ynder at formulere det.

Processen i min model er, at borgerens ansøgning flyttes rundt fra den ene bakke til den anden. Hver gang skal der flyttes gives borgeren besked, når han eller hun rykker for svar. I nogle tilfælde hvor borgeren er meget lidt rig på ressourcer giver vi selv meddelelse om sagens nye status. Men aldrig førend der er gået 4 uger. Generelt lader jeg borgerne vide at sagerne (desværre) ikke kun behandles af mig men i de forskellige udvalg. Mødefrekvensen har jeg besluttet er 4, 3 og 1 uge for henholdsvis "Vigtigt", "Haster" og "Akut". Jeg har pt kommunerekorden i gennemsnitlig sagsbehandlingstid: 43,2 uger.
Hvis borgeren konfliktoptrapper og lader sig partsrepræsentere af en advokat, sender jeg altid sagen videre til kommunens egne jurister. De elsker at få at vide at de har sans for det juridiske og at de sagtens kan klare borgerens advokat. Det er fantastisk at læse juristernes svar, der sker om muligt flere fejl der, end når Anders bliver juridisk. Der er ikke nogen af landets love, der ikke kan kombineres med andre regler og love.

Jeg og nogle af min veninder i de andre kommuner har en lille konkurrence. Den går i al sin enkelhed ud på at se hvor lang tid vi kan undlade at svare en borger på en konkret ansøgning.Vi mødes sidst i januar og udvælger sager der minder om hinanden og så løber tiden fra vi kvitterer for modtagelsen af borgerens henvendelse. Rekorden er i øjeblikket 22 måneder og 4 uger på en Akut-sag. Det er selvfølgelig
vigtigt at klienten ikke har fået nogen form for konkret svar eller afgørelse på sin ansøgning. Men borgeren må heller ikke opgive sin ansøgning. Ligesom fraflytning fra kommunen pga sagbehandlingen også gør at man er ude af konkurrencen. Indblanding fra politikere og advokater gør blot konkurrenceelementet større. Vi starter en ny runde op hvert år - også selvom den forrige runde ikke er afsluttet.

Jeg bevilger en mor ekstraordinær julehjælp i min lille private adventsakutpulje. Hun havde godt nok søgt om 2 timers handikaphjælper om måneden. Men jeg orker ikke at forholde mig.